18766761_1414892361900280_7308569592019682330_o.jpg
18766761_1414892361900280_7308569592019682330_o.jpg

TILMELDING


TILMELDING

SCROLL DOWN

TILMELDING


TILMELDING

 
 

ARRANGEMENT BESKRIVELSE


Englevagt er et initiativ, hvis primære opgave er aktivt og nærværende at engagere os i at hjælpe og passe på det enkelte menneske.  Dette gøres primært ved, at vi engagerer os i Aalborg under det årlige karneval.

Englevagt er tiltænkt at være en hjælp til de mange deltagere som under årets karneval valfarter til og fester i byen; det være sig unge og ældre, som i deres beruselse ikke kan finde hjem, har mistet deres mobil og derfor er ude af stand til at kontakte deres forældre eller venner, har slået sig og ikke kan finde hen til de nærmeste samaritter, er dehydrerede pga. mangel på vand og salt eller som på anden måde kunne have brug for hjælp og samtale.

Englevagt er et initiativ der er startet og forankret i passionerede mennesker fra forskellige kirker i Aalborg og beyond, der aktivt ønsker at hjælpe og passe på det enkelte menneske.
Har du lyst til at hjælpe os med at hjælpe andre?


TEAMS PÅ ENGLEVAGT

Du skal ved tilmelding tilkendegive, hvilket team du gerne vil på.
Du kan melde dig på følgende teams:

Englevagt

Dette team er synligt i gadebilledet under karnevallet og vil iført t-shirts, hjælpe karnevalsdeltagerne på forskellige måder.

FORBØN

Dette team forpligter sig på at gå i forbøn for Englevagt og byen under karnevallet.
Teamet vil holde til på Englevagts base, hvor der vil være indrettet et bønnerum.

Praktisk team

Dette team har til opgave at sørge for alt det praktiske på basen under Englevagt.
Der vil være mange forskellige opgaver af praktisk karakter i løbet af dagen. 

OBS. 

Har du ikke været involveret i Englevagt før, forpligter du dig ved tilmeldingen til et informations- og visionsmøde et par uger før Englevagt.
Skulle du have spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os på info@englevagt.nu

NB: Vi forbeholder os retten til at vurdere den enkeltes tilmelding i forhold til deltagelse i Englevagt


foreningen Englevagt

Når du tilmelder dig Englevagt, bliver du samtidig medlem i vores forening. Med dit medlemskab hjælper du os med at arbejde hen mod vores drøm om at udvide Englevagt til også at dække andre begivenheder end karnevallet i Aalborg. Du får samtidig adgang og stemmeret til vores årsmøde.

Det er gratis for medlemmer at deltage i Englevagt, så prisen er den samme uanset om du bliver medlem eller ej. Det er selvfølgelig fuldstændigt frivilligt, om du vil være medlem også.